Ph.d.-kursus – metode I: Praktisk forskningsarbejde, informationssøgning og referencehåndtering

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

onsdag 16. september 2026, kl. 09:30 - torsdag 17. september 2026, kl. 17:00

Sted

Juridisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, Lokale 1410-247

Indhold

Efter gennemførelsen af kursusforløbet vil deltagerne have fået viden om forskellige måder at tilrettelægge forskningsprocesser på, om bedømmelseskriterier og dermed målsætninger for den færdige afhandling, om informationssøgning efter danske og internationale retskilder og om vejledningsprocesser.

På kursets dag 1 er der fokus på informationssøgning og referencehåndtering, dels generelt om tilrettelæggelse af søgeprocesser og om kildekritik og -dokumentation, og endelig mere specifikt om søgning efter internationale kilder med en grundig gennemgang af centrale hjælpemidler i denne proces. Kurset er målrettet deltagernes behov, og deltagerne får lejlighed til at arbejde med egne informationssøgninger. Deltagerne indføres herudover i systemer til referencehåndtering.

På kursets dag 2 gennemgås og diskuteres strategier

a) for tilrettelæggelse af forskningsdesign og for gennemførelse af ph.d.-projekter, herunder bedømmelseskriterier i praksis,

b) for vejledning og for den ph.d.-studerendes muligheder for at påvirke vejledningsforløbet, og

c) overvejelser relateret til publiceringsstrategi.

Udover en aktiv deltagelse skal deltagerne præsentere 3 skriftlige oplæg om deres overvejelser og problemer mht. henholdsvis forskningsdesign og forskningsarbejde, søgning efter danske og/eller internationale kilder, samt andre praktiske problemer i relation til ph.d.-projektet.

I forbindelse med kurset udsendes reading-list til deltagerne.

Program

Kursusansvarlig

Professor Bettina Lemann Kristiansen (blk@law.au.dk)

Deltagernes forberedelse

Deltagerne skal udarbejde et paper og sende dette til Pia Schytz via mail pias@law.au.dk

Deadline for papers er: fredag den 11. september kl. 12:00

Paper skal indeholde:

(1) En kort præsentation af eget forskningsprojekt.

(2) En kort beskrivelse af overvejelser i relation til informationssøgning og kilder (for eksempel retskilder, databaser, litteratur mv.), som deltageren ønsker inddraget under kurset og andre problemer, som deltageren har oplevet i relation til informationssøgning. Vær så konkret som muligt.

(3) Praktiske problemer, som deltageren har oplevet som led i sin forskning eller som forventes mødt i fremtiden.

Paper må max. fylde 3 normalsider – 1 side pr. emne.

Se information om læsestof til kurset i kursusprogrammet.

ECTS

Kurset er en del af de obligatoriske kurser ved AU, hvor der gives en samlet ECTS norm.

For andre deltagere gives 2 ECTS.

Sprog

Kurset afvikles fortrinsvist på dansk.

Registrering

Tilmelding sendes til Pia Schytz via mail pias@law.au.dk

senest den 7. september kl. 12:00. Kontakt Pia Schytz via mail pias@law.au.dk for eventuelt yderligere oplysninger om kurset.

Deltagerbegrænsning 

20 deltagere