Event

Offentlig digitalisering – teknologiske, forvaltningsretlige og metodiske aspekter

Info about event

Time

Tuesday 28 September 2021,  at 10:15 - 16:00

Location

Aarhus Universitet, bygning-lokale 1327-026

Organizer

Karsten Revsbech, Hanne Marie Motzfeldt og Emilie Loiborg


Formål

Formålet med kurset er gennem oplæg, diskussion og refleksion at understøtte forskning, hvor forvaltningsretten påvirkes eller kan blive påvirket af den offentlige forvaltnings anvendelse af digitale teknologier i forbindelse med myndighedernes opgaveløsning.

Ovenstående dækker i korte træk over, at der via forberedelse og oplæg tilvejebringes 1) et vidensbaseret overblik over de forandringer, der pågår i den offentlige forvaltning som følge af øget anvendelse af digitale teknologier 2) de til dels modsatrettede udviklingstendenser inden for den almindelige og specielle forvaltningsret. Dette vidensbaserede overblik fungerer som afsæt for et yderligere oplæg, hvor der fokuseres på metodiske aspekter, herunder muligheder for at anvende sammenligninger med retsudviklingen sidste århundrede, hvor den offentlige forvaltning (også) gennemgik betydelige forandringer. Alle oplæg efterfølges af faciliterede diskussioner.

Indhold

Kurset gør brug af faciliterede diskussioner på baggrund af oplæg (og forberedelse) vedrørende udvalgte emner, herunder i forhold til metodiske aspekter og mulighederne for at inddrage retshistoriske elementer i deres forskningsprojekter.

Forberedelse

Der vil blive udsendt skriftligt materiale til de tilmeldte kursister fem uger inden kursets afholdelse. Materialet vil bestå af kildemateriale, forskningsartikler og uddrag af relevant litteratur, som det forventes, at kursisterne har orienteret sig i før kursets afholdelse.

Videre forventes det, at alle kursister tre uger inden kurset tilsender den kursusansvarlige en beskrivelse af deres forskningsprojekter og 1-2 sider med refleksioner over, hvordan og i hvilket omfang den med den offentlige digitalisering pågående retsudvikling kan have relevans for (dele af) deres projekter.

Arrangører

Professor Karsten Revsbech, Aarhus Universitet,

Lektor Hanne Marie Motzfeldt, Københavns Universitet

Advokatfuldmægtig Emilie Loiborg, Horten.

ECTS

1 ECTS

Praktisk information

Tilmelding til ph.d.-sekretær Mette Lauritzen pr. mail mhyl@law.au.dk senest den 17. august 2021.