Juridiske forskningsmetoder - ph.d.-kursus i metode II
Info about event
Time
Location
Juridisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, bygning 1410-lokale 247
Formål:
På kurset præsenteres deltagerne for en række forskellige metodiske tilgange, som kunne være af interesse for deres projekt. Formålet med kurset er at sikre en god sammenhæng mellem problemstillingerne i projekterne og de valgte metoder.
Kurset dækker en række centrale juridiske forskningsmetoder: Retsdogmatiske metoder, Komparative metoder, Retspolitik og behandling af retspolitiske problemer, samt hvordan man kan arbejde med teorier om Retlig pluralisme. Endvidere præsenteres og diskuteres interdisciplinære tilgange og anvendelse af flere forskellige metoder i samme projekt. Som undervisere anvendes seniorforskere inden for de respektive felter.
Program:
Følger
Kursusansvarlig:
Professor Bettina Lemann Kristiansen er kursusansvarlig. Kurset udbydes i samarbejde med Juridisk Institut, SDU.
Deltagernes forberedelse:
Deltagerne skal forud for deltagelse i kurset læse litteratur, som er angivet, samt indsende et paper indeholdende:
1) en kort beskrivelse af dit eget forskningsprojekt (max 1 side)
2) skrive et paper (max 1 side) om, hvordan du arbejder med at sikre sammenhæng mellem problemstilling og metodevalg. Du må gerne rejse spørgsmål, som du håber besvaret gennem kurset.
3) et kort resume (max 1 side) omhandlende en af dig udvalgt tekst, som omhandler metode i juridisk forskning inkl. vurdering af den valgte litteraturs anvendelighed i dit projekt.
Paper skal sendes til Pia Schytz (pias@law.au.dk) senest den 16. marts 2026 med emneangivelsen: “Ph.d.-kursus metode II 2026”. Husk at anføre dit navn på dit paper.
ECTS
Kurset er en del af de obligatoriske kurser for ph.d.-studerende ved Juridisk Institut ved AU. For andre deltagere gives 5 ECTS.
Sprog:
Kurset afvikles fortrinsvis på dansk.
Dog kan enkelte oplæg samt dele af litteraturen være på engelsk.
Deltagerregistrering
Senest 9. marts 2026 – Send en email til Pia Schytz (pias@law.au.dk )
Deltagerbegrænsning:
Maksimalt 20 deltagere