Du er her: AU » Om AU » Jurforsk » Ph.d. kurser » Retningslinjer ECTS-normsætning

Retningslinjer for ECTS-normsætning af juridiske ph.d.-kurser

(Vedtaget på bestyrelsesmøde i JurForsk den 9. februar 2011 – revideret den 21. maj 2015)

 

1.

Formålet med JurForsk’s ECTS-normsætning er

  • at synliggøre de ph.d.-studerendes arbejdsbelastning ved kursusdeltagelse,
  • at klargøre hvornår ph.d.-bekendtgørelsens krav om gennemførelse af kurser eller andre lignende uddannelseselementer i samlet omfang svarende til ca. 30 ECTS-point er opfyldt, og
  • at fastlægge vejledende retningslinjer for normsætning af juridiske ph.d.-kurser, jf. Samarbejdsaftalen pkt. 2.3 og 3.3.

2.

Kurser, der udbydes gennem JurForsk, ECTS-normsættes af kursusudbyder under hensyntagen til nedenstående principper og efter forudgående henvendelse til JurForsk's daglige leder. Ved forudgående henvendelse til JurForsk's daglige leder begrundes ECTS-normeringen med fordeling på de relevante aktiviteter, se eksempel nedenfor.

Kurser, der udbydes i andet regi, samt deltagelse i relevante konferencer, seminarer m.v. ECTS-normsættes i givet fald med udgangspunkt i arrangørens ECTS-normsætning og i øvrigt under hensyntagen til nedenstående principper.

Kurser, konferencer, seminarer m.v., som ikke er ECTS-normsat af arrangøren, normsættes efter reglerne på de enkelte institutioner under hensyntagen til nedenstående principper samt relevansen for ph.d.-projektet. ECTS for pædagogiske kurser kan fastsættes af de enkelte institutioner.

3.

ECTS-point gives efter følgende principper:

  • Udgangspunktet er, at 1 ECTS svarer til 25 arbejdstimer, og at normsætningen skal afspejle den reelle arbejdsbelastning.
  • ECTS-normsætningen baserer sig på fire typer af mulige aktiviteter i tilknytning til kurser og andre faglige arrangementer:
    • Forberedelse (f.eks. læsning af obligatorisk litteratur)
    • Tilstedeværelse (hvorved kursets længde tillægges betydning)
    • Aktiv deltagelse (f.eks. selvstændigt oplæg)
    • Efterfølgende opfølgning (f.eks. rapportskrivning)
    • Punkterne kan indgå med forskellig vægt i hvert enkelt tilfælde - vægtningen bør angives i kursusbeskrivelsen, se eksempel nedenfor.
  • JurForsk anbefaler følgende "tommelfingerregler":
    • Korte præsentationer på forskerkurser udløser ikke i sig selv ECTS, men kan indgå i fastlæggelse af ECTS for kurset.
    • Egentlig projektfremlæggelse (”pre-defence”) udløser 1-2 ECTS afhængig af arbejdstid.
    • Selvstændige foredrag eller oplæg ved konferencer mv. kan udløse 1-2 ECTS.
    • En kursusdag normeres ud fra det forventede timetal til de forskellige aktiviteter, herunder forberedelse, tilstedeværelse og opfølgning – eksempelvis som følgende til 1 ECTS:


      Forberedelse (læsning, abstrakt/præsentation etc.)

      17 timer

      Kursusdag 9-16

      7 timer

      Opfølgning, f.eks. evaluering

      1 time

      I alt

      25 timer

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.05.2015

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier:

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk